Er jo næsten et fuldtidsjob at være kronisk syg. Du skal hele tiden måle og veje din energi fysisk og psykisk. Der skal gå`es med vuffi, passe træning, lægebesøg, undersøgelser, Fys skal passes og man vil også gerne have kræfter til “normale ting”!!!! Mine dage er uforudsigelige, med hensyn til energi, fysisk og psykisk og er enormt svært at acceptere.
Er et sted nu, hvor jeg…… nu burde jeg også og “tag dig nu sammen Maria” Vil så gerne kunne gøre flere ting selv, uden at være afhængig og ikke gå i “koma” efter bare et par timer ude.
for nylig var jeg til min moster`s 50` års fødselsdag, OG VI TOG BILEN! Var fra kl 15. Skulle lige gøre mig klar…..vasker tit hår dagen før., så det bare er en skyller. Men bruger alligevel kræfter på styling og Make-up? før var det Wupti, så var jeg færdig. Men ikke nu.
Det var bare afslappet havefast, som var super hyggelig, men da kl var 20, begynde jeg at ligne en “hammerhaj, med mine øjne….og var meget langsom til at svare, når folk snakkede til mig og følge med i dialog. Måtte gi` op og køre hjem. Sov til kl 17, næste dag.
Vil så gerne snart tilbage til det lidt normale og også have overskud til foreningsarbejde. Men må sætte mig nogle små mål, for at nå derhen.
Bare at kunne tage ud selv og besøge venner og familie, uden at være angst for, hvordan jeg kommer hjem. Har både venner på Fyn og i Kbh, som kunne være rart at besøge og hygge sammen med❤ Men er en “fighter” og vil kæmpe, til at nå dertil!!!!
BASTA