Nu vil i nok tænke at jeg er lidt skør, men hvad…… heldigvis er der ikke lov om hvad man må, vil tro og håbe på.
Når tingene er lidt svære, kan jeg græde, men samtidig kan jeg ligge og prøve at snakke med min oldemor “Ningio”, på grønlandsk. Snakker med vender og tænker, hvad hun vil svare. Vi havde et megettæt bånd, lige fra jeg var lille og indtil hun døde i `95.
Snakker ofte med hende og nogle gange kan jeg mærke noget og føler mig iagttaget og andre gange ikke.
Det samme gælder med min farfar der døde her 24/2 i en alder af 95. Har lært SÅ meget af dem.
Der skal være plads til alle, alle har en fortid og man skal ikke gøre forskel på hinanden. Tro på noget, have nogle mål, familien og kærlighed og ikke mindst være taknemmelig for livet. Derfor nægter jeg at give op og vil kæmpe.
